Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen |
|
Specielt diabetikere rådes
til at tage Kombuchadråber i stedet for den almindelige Kombuchadrik.
Men også andre kan have fordel af at tage Kombuchadråber, fordi
de siges at have en stærkere effekt.
I sin bog om Kombucha skriver Günther Frank om
dråberne: "Den første omtale af produktionen af Kombucha i
en koncentreret form går tilbage til 1928. Norgine farmaceutiske fabrikker
i Prag-Aussig stillede sig til rådighed m.h.t. til at fremstille et eksperimentelt
præparat, lavet efter udstukne forskrifter. Dette præparat blev så uddelt
til apoteker under navnet "Kombuchal". "Kombuchal"
(Tysk Rigspatent 538028) blev fremstillet af en kulturvæske, som blev
gæret op til et bestemt syreniveau og dernæst reduceret til en bestemt
koncentration ved hjælp af vakuumdestillation. Præparatet indeholdt
alle de stoffer, som Kombuchakulturen producerer, undtagen eddikesyre
og alkohol, som uden tvivl fordampede som let flygtige bestanddele sammen
med vanddampene.
En række læger ved "Klinik for Intern Medicin" i Prag arbejdede alle med dette præparat. Lægerne ved klinikken udtalte sig om den ekstraordinære, gunstige virkning, men selv om alle, som testede det, det være sig klinikere eller praktiserende læger, kunne bevidne de virkeligt gunstige virkninger på senilitetssymptomer og på åreforkalkning og symptomer beslægtet med disse, så var de ikke desto mindre betænkelige ved at offentliggøre dette, simpelthen fordi folkemedicinen er behæftet med fordomme. Tilsyneladende er der stadig firmaer i dag i Italien, som producerer et Kombucha-koncentrat ved hjælp af vakuumdestillation, og som endda leverer dette til Rusland. Jeg har indtil nu ikke været i stand til at undersøge dette i nærmere detaljer . Kombucha-dråber, som er i handelen i dag, beskrives af
de handlende, enten som eliksir eller en presset ekstrakt. Den sidstnævnte
betegnelse giver et fingerpeg om fremstillingsprocessen. Bortset fra dette
håndhæver de handlende en stærkt, tilbageholdende informationspolitik
om fremstillingsmetoderne. De dråber, som man får ved at presse kulturen, er altså ikke et gæret produkt, men fremstilles af selve Kombuchakulturen. Åbenbart er der en anden sammensætning af forskellige stofkomponenter i dråberne og i anderledes mængder. Jeg har her en recept, som fortæller, at du skal presse fine, unge Kombuchakulturer. Hvis du vil påbegynde en produktion i lille målestok, kan du bruge en hvidløgspresser, foret med et lille stykke musselin. Det er meget møjsommeligt. Det er nemmere, hvis du bruger en apotekerpresse, som kan købes hos et firma, som handler med laboratorieudstyr. (Tilføjelse af Fahlberg: Det siges, at følgende metode også er anvendelig: Kom een eller flere unge kulturer i en food-processor og tilføj lidt færdiggæret te. Blend grundigt og tilføj evt. lidt mere te, indtil du har en pastalignende blanding. Denne blanding kommes i et kaffefilter og får lov at dryppe af, akkurat som man ville gøre med eks.vis youghurt, hvis man vil skille væden fra denne. Den afdryppede væske kan anvendes som kombuchadråber - se opskriften nedenfor. Den overskydende pasta kan anvendes som skønheds-/foryngelsescreme.) For at konservere stoffet, skal den pressede juice blandes i forholdet 1:1 med 70 til 90 % alkohol. I almindelighed er den anbefalede dosering 15 dråber 3 gange om dagen i et glas vand. Alkohol har en konserverende virkning i koncentrationer på op til 18%, og har bakterielle egenskaber (= bakteriedræbende). Gærceller kan fortsætte deres vækst og gæring i en 15% alkoholopløsning, men vil dræbes i en 25% alkoholopløsning. Eksperimenter viser, at gærkulturer, som lægges i 25% alkohol bliver dræbt på 39 minutter. Eddikesyrebakterier bliver dræbt på 15 minutter ved en 25% alkohol volumen. Dråber, der fremstilles i overensstemmelse med ovennævnte opskrift med 70% alkohol, vil som en følge heraf have et alkoholindhold på 35%, og såvel bakterier som Kombuchakulturens gærceller bliver dræbt. Kombuchakulturens mikroorganismer kan derfor næppe være dråbernes aktive stoffer. Jeg har svært ved at tro, at glukuronsyren, som er indeholdt i det slimede stof, nemlig den gullige del af Kombuchakulturen, er det vigtige stof. Måske er der noget i polysaccharid-egenskaberne, som spiller ind her. Videnskabsmænd har udvundet polysaccharid af svampe ved videnskabelig forskning i Japan og Korea. Polysaccharider i Ganoderma lucidum og Japonicum (Kombucha) har en speciel struktur, som i sammenligning med andre lægeplanter besidder betydelige biologiske egenskaber. De siges at kunne få immunsystemet til at søge identiske strukturer på overfladen af patogene bakterier, gærkulturer og vira. Det anses for meget sandsynligt, at polysaccharider, f.eks. i Kombucha, er i stand til at moderere den immunologe reaktion og opbygge modstandskraft mod sygdomme. Kombuchadråber siges at have virkning på en bred vifte af alle slags sygdomme. Naturlæger beretter om gode resultater med disse dråber, der virker mere dybdegående og kan fremskynde helbredelsesprocessen." |
|
©2002 e.fahlberg | e-mail: f@hlberg |