A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z ÆØÅTilføj

Emne:Perniciøs Anæmi
Info:En form for blodmangel, som skyldes en svigtende opsugning af B12-vitamin fra tarmen. Vitaminet findes i kød og især i lever og dannes desuden af visse bakterier i tyktarmen, men det kan kun opsuges fra den nederste del af tyndtarmen og kun i forbindelse med et protein, der dannes i mavesækkens slimhinde af de samme celler, som producerer mavesaftens saltsyre. Ved perniciøs anæmi er disse celler (parietalcellerne) gået til grunde, og et karakteristisk symptom ved sygdommen er derfor også mangel på syre i mavesaften (alkyli). B12-vitamin er nødvendigt for en række fundamentale stofskifteprocesser. Det medvirker ved opbygningen af cellekernens DNA, der er bærer af de arvelige egenskaber og styrer alle cellens kemiske funktioner. Ved mangel på vitaminet kommer der derfor i første række symptomer fra væv med livlig celledeling, d.v.s. fra knoglemarven, der producerer røde og hvide blodlegemer samt blodplader, og fra mundens og fordøjelseskanalens slinhinder; endvidere kommer der svære symptomer fra nervesystemet, men årsagssammenhængen er ikke opklaret. Hvis proteinet intrisic factor mangler, optager tarmcellerne mindre end en tusindedel af fødens indhold af B12-vitamin, og det er ikke tilstrækkeligt til trods for at det daglige behov for vitaminet kun er ca. 5 mikrogram.

RET SLET