Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
 
 !  Oprindelse

Hvor kommer svampen fra?
Findes Kombuchasvampen  i naturen?


HISTORIE
(Kombucha America)

Man mener, at Kombuchasvampen stammer fra Kina eller Mellemøsten og har spredt sig via karavanernes handelsruter. Første registrerede omtale af teen findes i Kina i året 221 FØR KRISTUS, hvor den blev kendt som "Teen, der kan importeres".

Det er muligt, at nogen for tusinder af år siden tilberedte en portion sukkerholdig te og satte den til side for dernæst at glemme at drikke den. I løbet af den tid, hvor den stod glemt, fandt nogle enkelte, sjældne luftbårne gærceller og bakterier vej til teen. Da teen senere blev prøvesmagt, opdagede man, at den var meget behagelig. Og efter at flere portioner var blevet tilberedt, begyndte man at bemærke sundhedsmæssige fordele, og dens popularitet bredte sig derefter hurtigt.

Andre spekulationer går på, at Kombuchasvampen er i familie med en birketræssvamp, som hedder Chaga. I århundreder er en te af Chaga fremstillet af de russiske bønder i Alexandrove-området nær Moskva, med henblik på at kurere dem for kræft. Bønder fra dette område siges ikke at have kræft.

Kombucha svampete har været kendt under mange navne i mange kulturer. I det 18. århundredes Rusland blev den kendt som Cajnyj Kvas, i Kina som Cha Gu og i Tyskland som Heldenpilz. Ordet Kombucha stammer fra Japan. Det kan være blevet introduceret i Japan af en koreansk læge ved navn KOMBUCHA ca. 415 EFTER KRISTUS. Kombucha blev især populær blandt den europæiske adel i det 18. århundrede, men dens popularitet randt sandsynligvis ud på grund af dette århundredes krige, som gjorde det vanskeligt at fremskaffe sukker og te.

Findes Kombucha i naturen?

Af Norbert Hoffmann

Folk spørger som nævnt ofte om, hvorfra Kombuchasvampen stammer, og om den i virkeligheden kan findes i naturen. Adskillige forfattere henviser til digteren Aleksander Solzjenitsyn, som i adskillige af sine bøger omtaler en koloni, som kan være Kombucha. I kapitlet "Birketræ-kræften" i hans bog "Kræftafdelingen" fortæller han historien om Sergei Maslennikov, en gammel landlæge fra Alezandrov distriktet, nær Moskva, hvis bondepatienter ikke havde kræft. Lægen undrede sig over dette, "begyndte at se sig omkring...og opdagede dette: For at spare penge på forbruget af te, bryggede de lokale noget andet end te, nemlig "chaga", kendt som birketræskræft....en slags grimme gevækster på gamle birketræer...de er kuppelformede, sorte på ydersiden og mørkebrune indvendig." Solzhenitsyn fortsætter: "Det gik op for doktor Maslennikov, at denne te af svampe fra birketræ kunne være netop den magiske medicin, som de russiske bønder - uden at vide det - havde brugt til at kurere dem selv for kræft gennem hundreder af år."

Ifølge den "Store Sovjetiske Encyclopædi", er "chaga" en svamp, i familie med med Polyporaceae, som vokser på træstammer, primært på birketræer, og et svampeudtræk heraf bruges mod visse tarmsygdomme og kan til tider lindre tilstanden for patienter med ondartede kræftceller.

I sin bog har Günther Frank en artikel, skrevet af en mand, som studerede medicin i Rusland. Det er her forbindelsen mellem Solzjenitsyn's birketræssvamp og Kombucha for første gang knyttes sammen.

For nylig opdagede jeg i den videnskabelige litteratur en mikrobiologisk henvisning til symbiotiske gærcellekolonier og eddikesyrebakterier, som i almindelighed kan findes i naturen på planter med søde plantesafter (Schlegel, 1985). Det kan sagtens være de samme som Kombuchasvampen, som vi driver i potter og krukker, eller "chaga", birketræssvampen, som Solzjenitsyn taler om.

Frank skriver: " På frugter og andre steder findes der mange gærceller. Det er derfor let at forestille sig, at der via iltning eller insekter er sket en sammenbringning af svampebakterier og gærceller, som har gjort, at de kan udvikle sig sammen. Antagelser om, at resultaterne opstod ved tilfældigheder, indgik også i Lindners overvejelser (1913, 1917/18).

I det samme kapitel, som nævnes ovenfor, har Solzjenitsyn en passage, som det kunne være meget passende blev offentliggjort  af nogen  i dag, her eller i andre lande. På spørgsmålet om, hvorfor denne magiske svamp, som er så effektiv, ikke bliver brugt af læger i dag, svarer han som følger:: "Det tager meget lang tid...nogle folk tror ikke på det. Andre ønsker ikke at lære noget nyt og modarbejder af denne grund. Andre igen modarbejder for at støtte deres egen medicin."

 

 

 

 !   Kilder og andre Links

Frank G. Kombucha. Healthy beverage from the far east. Its correct preparation and use. Ennsthaler. Steyr. 1996 udgave (ikke offentliggjort endnu), se også tidligere udgaver.

Den Store Sovjetiske Encyclopædi. Udg.. 28. MacMillan. New York. 1973.

Schlegel H.G. Allgemeine Mikrobiologie. Thieme Verlag. Stuttgart. 1985.

Solzjenitsyn. The Cancer Ward. New York: Dial Press. 1968.

Kombucha America

Forskning



©2002 e.fahlberg e-mail: f@hlberg
Alt om Kombucha