Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
 
 !  Sklerose

Dissemineret Sklerose er en svækkelsessygdom som er meget ujævnt fordelt og som fremkalder store lidelser for enkeltpersoner og deres familier fordi den hyppigst angriber folk i 20-30års alderen.


En historie om Dissemineret Sklerose
forfatter A. Bartholomew - Gateway Books
(frit oversat af: E. Fahlberg)

Der findes utallige undersøgelser om Kombucha, flest Tyske og Russiske, inklusive kemiske analyser og beretninger om dens brug ved kliniske forsøg i forbindelse med forskellige sygdomme.

Hvad der har manglet er beretninger som kan give et mere menneskeligt billede af hvordan Kombucha har afhjulpet en bred vifte af sygdomme.

Da Kombucha er en nærende fødevare og en energimedicin, er det mere nærliggende at studere den ud fra et holistisk synspunkt, med passende hensyntagen til patienternes hele livssituation og historie, end fra den mere indsnævrede, symptomatiske indfaldsvinkel som anvendes ved anden form for  medicinsk behandling. Symptomer der undertrykkes af medicin vil ligge i dvale, understøtte og bekræfte et sygdomsbillede om ubalance i kroppen.

Vi medtager disse sygdomsberetninger for at opmuntre folk til at blive ved med Kombucha, da vi ofte er tilbøjelige til at give op, hvis vi ikke opnår en øjeblikkelig virkning. Mange sygdomme tager år eller et helt liv om at udvikle sig, så derfor er lidt tålmodighed nødvendig for at opnå ændringer og ventede fremskridt  med Kombucha behandling, selvom mange mennesker har haft positive erfaringer næsten med det samme. Menneskene som gavmildt samtykkede i at blive interviewet som studieobjekter til denne bog er alle medlem af Kombucha Network og har villigt givet yderligere oplysninger om deres fremskridt. Vi har forsøgt at tage hensyn til de andre lægemidler og medicinske behandlinger som de fik, for at give et mere afbalanceret billede.

Dette er menneskelige fortællinger af folk hvis mod, intelligens og tålmodighed er blevet belønnet med betydningsfulde forbedringer af deres sundhedstilstand. De er levende eksempler på hvordan vi kan begynde at tage ansvar for vores egen sundhed, og vi håber at de vil inspirere jer til at forfølge jeres egne muligheder. Beklageligvis fik deltagerne af disse sygdomsberetninger kun meget lidt opmuntring, når de fortalte deres læger at de tog Kombucha og oplevede fremskridt. Nogle læger blev fjendtligtsindede medens andre kun støttede stiltiende. Vores håb er, at det måske i fremtiden også vil blive muligt at få en positiv tilbagemelding fra patienternes læger.

Dissemineret Sklerose er en svækkelsessygdom som er meget ujævnt fordelt og er en af de størst forekommende tilfælde i England. Den fremkalder store lidelser for enkeltpersoner og deres familier fordi den hyppigst angriber folk i 20-30års alderen. Angrebene er normalt fremadskridende, og fører til et øget tab af muskelfunktioner ved opbygning af belægninger i centralnervesystemets marvskede. Til dato findes der ingen almindelig anerkendt medicin til behandling af dissemineret sklerose.

BOB BANHAM

(44 år gammel) blev første gang diagnosticeret for Sklerose i 1986, selv om han havde haft flere symptomer året før. Dette er hans beskrivelse omkring det tidspunkt, da han begyndte at tage Kombucha te:

"I begyndelsen mærkede jeg kun spredte smerter og lammelser i forskellige dele af kroppen, men snart optrådte de klassiske symptomer ved Sklerose: sløret/dobbelt syn, påtrængende og/eller manglende evne til at lade vandet, pludselig tab af balance og kraft i benene, og til sidst manglende evne til at gå i det hele taget uden min kones støtte.

"Jeg havde beskæftiget mig med kunst de foregående tyve år og i 1982 påbegyndte jeg en treårig klinisk uddannelse i akupunktur og Vestlig urtebehandling. Udover studier i Kinesisk urtemedicin og homøopati, lærte jeg også Transcendental Meditation, og i 1985 tilbragte jeg flere måneder i det fjerne Østen, specielt i Philipinerne og Australien, hvor jeg studerede akupunktur, indfødt urtebehandling og andre traditionelle behandlingssystemer. Siden jeg var ca. 17 år gammel har jeg røget cannabis regelmæssigt.

"Alle dette ser jeg som grundlaget for hvad jeg skulle beskæftige mig med i løbet af de næste ti år. Jeg tænke faktisk på at jeg var blevet  ladet op. Efter diagnosen, blev jeg tilbudt BINYREBARKHORMON-indsprøjtninger af min PRAKTISERENDE LÆGE, som jeg afslog. Jeg have i de forgangne elleve år, siden min diagnose blev stillet, ikke fået nogen form for behandling med traditionel vestlig medicin, men som du kan se af ovenstående, havde jeg  en meget klar fornemmelse af, i hvilken retning jeg skulle søge om hjælp.

"Jeg brugte de næste 7-8 år på at søge efter et eller andet inden for naturmedicinen, der måske ville kunne hjælpe. Jeg undersøgte naturligvis akupunktur. Jeg havde erfaring med D.S. på dette område, da jeg tidligere havde behandlet tre eller fire lidelser. Jeg så på urtemedicin, både vestlig og Kinesisk. Jeg så på Ayurveda (traditionel Indisk medicin), aromaterapi, refleksterapi, kinesiologi, diæt, kosttilskud, øvelser, yoga og yogalignende åndedrætsøvelser, og - naturligvis - meditation og visualisering.

"Det lykkedes mig at opstille et program som fik mig på egentlige gåture igen, tillod mig at fortsætte med at lære kunst og at udøve akupunktur, om end i et mere roligt tempo - og da opdagede jeg Kombucha.

"Jeg begyndte at drikke Kombucha i 1993-94, efter at have fået forærende en kultur af en ven som vidste meget lidt om den. Han vidste ikke at den gik for at være god mod D.S, og jeg havde ikke andet end en dårlig fotokopi af nogle håndskrevne instruktioner om tilberedningen.

"Vi opdagede derefter at der var anekdotisk bevis for at Kombucha kunne hjælpe i tilfælde af D.S. men der var ingen oplysning om dosering, så jeg startede med at drikke ca. en halv liter om dagen for at se, hvad der ville ske. Meget hurtigt var der en udtalt afgiftende virkning - hovedpine, dårlig ånde, følelse af sløvhed, etc. - som jeg genkendte fra faste, og da begyndte der at ske ting og sager.

"Det var efter at have drukket Kombucha dagligt i fire måneder at min hustru sagde ‘Jeg synes at du ser ud til at have lidt mere energi; jeg spekulerer på om det er Kombucha'en?’ For at være ærlig, så havde jeg ikke bemærket nogen forskel eller, hvis jeg havde, så havde jeg ikke lagt så meget vægt på det, fordi det kunne være indbildning eller ønsketænkning. Det er meget let at gribe efter ethvert strå som er inden for rækkevidde, og jeg havde altid modstået en sådan fristelse.

"I hvert fald vidste jeg at den eneste måde at blive sikker på, var at se, hvad der skete når jeg ophørte, og dernæst begyndte med at drikke den igen og så notere mig enhver ændring. Nå, men der var bestemt forskelle inden for en uge efter ophøret af min daglig dosis af ‘den magiske bryg’. Energiniveauet faldt, den fysiske formåen aftog og psykologisk følte jeg mig betydeligt mindre positiv, næsten apatisk. Efter fjorten dage begyndte jeg igen, og denne gang bemærkede jeg forbedringer inden for en uge.

"Jeg har til en vis grad omtalt the Myelin Trust (en af støtteorganisationerne for D.S), og de anbefaler en dosis på 1 teskefuld tre gange om dagen i begyndelsen, fordi nogle mennesker med D.S. er meget svage og følsomme. Jeg har aldrig taget mindre end tre ret store glas om dagen (ca. ½-3/4 liter), og har aldrig i begyndelsen oplevet nogen efterfølgende, negative virkninger." [afgiftning er meget individuel; vi foreslår at den anbefalede dosis bliver fulgt, men startende med en mindre dosis og derefter trappe opad. Red..]

"Siden tilslutningen til Kombucha Network, har vi forsynet folk med D.S. med kulturer, såvel  i Storbritannien som resten af Europa, og  mit næste arbejde vil bestå i at sammenligne erfaringer fra disse folk og at samle resultaterne på en sådan måde, at den medicinske stand bliver nødt til at tage denne gamle gave alvorligt. Den har hjulpet med til at forandre mit liv, eller har i det mindste hjulpet mig til at udholde de ændringer, som livet har påført mig, og jeg ved, at jeg ikke er alene.

"Nu  holder jeg ind imellem op med at tage Kombucha i en uge eller deromkring, hver anden måned, da jeg tror det er vigtigt, som med så meget andet medicin, at give kroppen lov til at normalisere sig og så  selv vurdere virkningerne. Jeg vil understrege, at jeg ikke har nogen som helst bekymringer over dens brug i D.S. behandling, eller ved alle andre helbredsproblemer; eller hvis den bare anvendes som et styrkende middel, en afgifter eller en energiindsprøjtning. Jeg tror at de fleste kritiske røster kommer fra folk eller organisationer som vil tjene penge på den, men indser, at de ikke kan gøre dette i U.K.. Fint nok!

"En anden udnyttelse af Kombucha har jeg fundet ved havebrug. Vi ved at årsagen til, at den er så værdifuld ved behandling af candida, er dens syrlighed, og de fleste skimmelsvampe, mug, svampe, etc. synes ikke om dette. Jeg havde et yderst grelt tilfælde af skimmel på bladene af mine courgetter og krumme agurker. Det var så slemt, at jeg var på nippet til at smide dem bort. Jeg sprøjtede bladene med Kombucha og næste morgen var de rene. En uge senere var de stærke og sunde og producerede frugter som vanvittige!"

Læs også følgende artikel - klik her

 

 

 !   
 


©2002 e.fahlberg e-mail: f@hlberg
Alt om Kombucha