Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
Kombucha Notater

10.10.02


På TV2 - morgenTV, så jeg den berømte hudspecialist, Ole Henriksen, give gode råd om hudpleje. Han rådede til at bruge alm. mælk, som indeholder mælkesyrer, til at gøre huden sund og rask, i ansigtet. Mælkesyrer arbejder sig ind i huden og gør den frisk igen!
Kombucha indeholder også mælkesyrer og måske er det ikke så sært, at Kombucha kan give gode resultater, når det drejer sig om hudpleje.


9.10.02


I dag modtog jeg endnu en mail om Kombucha til heste. Pgl. skriver, at hun har fået "drikken" anbefalet til sin hest af en dyrlæge, som er overbevist om dens effektivitet.
Jeg har også fået en mail, hvori der tages afstand fra at bruge Kombucha til "dyreforsøg". Men hvis Kombucha - udover at være en naturmedicin - også¨kan betragtes som et kosttilskud, er der vel ikke så meget forskel på, om man anvender Kombucha, normalfoder eller vitaminberiget foder til dyrene.

Medmindre man er totalt modstander af alt, som kan hjælpe såvel dyr som mennesker, og betragter skæbnen som livets mening,
hvilket nogle religiøse sekter har som livsgrundlag, bør lidelser efter min mening, hos såvel mennesker som dyr, afhjælpes, hvis der er muligheder for det.
Når dette er sagt, efterlyser jeg følgende: Hvilke dyrlæger er det, som har erfaringer med Kombucha, specielt til heste. Hvilke lidelser afhjælper drikken, og hvordan doseres den? Det er endnu ikke lykkedes mig at få nærmere detaljer frem om dette. Så, hvis nogen sidder inde med informationer om dette emne, vil jeg gerne modtage sådanne, evt. via denne dagbog, eller via mail til f@hlberg.
e.f.


7.10.02


I dag ringer en hesteejer og vil gerne have en svamp, så han kan lave kombucha til sin hest. Han har hørt fra en anden, at kombucha med held kan gives til heste, som eks.vis lider af langvarig forkølelse. Hans egen hest har siden starten af sommeren lidt af forkølelse.