Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
Kombucha Notater

16.10.02


I dag blev jeg ringet op med spørgsmål om Kombucha til en hest, som lider af bronkitis. Pgl. havde fået en svamp forærende af sin dyrlæge, som fortalte hende, at Kombucha ville hjælpe hesten. Den 9. d.m. ringede en anden om det samme. Nu må der da snart være nogle, som kan fortælle mig om resultaterne ved brug af Kombucha til bl.a. heste, så jeg kan formidle denne viden videre via denne hjemmeside.
e.f.


13.10.02


Fra Storvorde bliver jeg ringet op af en Kombuchabruger, som tager drikken mod allergi. Hendes allergiske reaktioner er kløen over hele kroppen, når kroppen bliver for varm og hun tager tabletter herfor. Men efter at være begyndt med Kombucha er det ikke blevet bedre - men værre. Derfor er hun nu holdt op med Kombucha. Hun spørger, om jeg har hørt noget lignende, hvilket jeg ikke har. Men når man begynder med Kombucha kan der være forbigående bivirkninger i form af forværring af den lidelse, som man søger at kurere. Dette skylde udrensninger i kroppen. Efter 8-14 dage skulle forholdene være normaliseret.
Man skal altid være opmærksom, når man indtager lægeordineret medicin ved siden af Kombucha. Medicinen kan risikere at være uden virkning, fordi Kombucha afgifter kroppen. Derfor vil det altid være en god idé at spørge sin læge til råds.