Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
Kombucha Notater

24.4.03


I Ude og Hjemme, den 23/4-03 har en læser spurgt Peter Qvortrup Geisling ("Lægens Bord") om Kombuchasvampen.

Hun skriver, at en af hendes veninder sværger til Kombucha-svampen. Hun påstår, at hun aldrig er syg, fordi hun drikker te af den og spørger til, om man ved noget om, hvad den kan.

Hertil svarer PQG, at han har talt med flere kolleger, der interesserer sig for den slags, og de fortæller alle, at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for, at svampen virker - og den er da heller ikke på top 10-listen over ting, som han vil opfordre sine patienter til at tage. Man skal nemlig være opmærksom på bivirkningerne.

Han skriver, at nogle får en allergisk reaktion med udslæt. Andre får tynd mave og bliver svimle, og man fraråder gravide og ammende kvinder at drikke teen. Argumenterne for at drikke teen er altså ikke imponerende.(Læs i øvrigt her lidt om en væsentlig virkning).


PQG skriver, at han for et par år siden lavede et indslag i Lægens Bord om netop Kombucha-svampen og at han var spændt på, om han nu fik "Kombucha-elskere" på nakken, men ingen hidsede sig op. "Måske har de bare rystet på hovedet over min uvidenhed", skriver han.


Al ære og respekt for PQG, som jeg anser for en dygtig, grundig mand af slagsen, men hvorfor kikser han i spørgsmålet om Kombucha og lader sin egen uvidenhed råde.

I disse internettider skulle det være en smal sag at søge informationer om Kombuchasvampen - om ikke andet, så på denne hjemmeside, som er på dansk (jeg har både til ham og radiodoktoren via mail henvist til hjemmesiden, men bliver negliseret. Det er meget symptomatisk, at det etablerede fokuserer mere på det negative end det positive, når det drejer sig om alternativer til det eksisterende. Som PQG skriver, så virker teen ikke, bortset fra at den har nogle bivirkninger. Men logisk set må følgen heraf være, at den har nogle virkninger.
De samme etablerede udskriver i læssevis af recepter på medicin, som, hvis man læser vejledningerne, faktisk har så mange bivirkninger, at sygdommen, den skulle afhjælpe, afløses af noget langt værre. Men naturligvis skal man skrive om disse bivirkninger for at undgå erstatningskrav - kunne man sige! Dette forhindrer dog ikke, at nogle bliver ramt af bivirkninger.


På denne hjemmeside kan du læse mere om Kombucha-svampens virkninger og beretninger fra personer, som har haft positive oplevelser med den. Du kan også læse om, hvorfor man fraråder gravide og ammende kvinder at drikke Kombucha. Men ikke mindst kan du få et indtryk af, at Kombucha er et alternativt kosttilskud/naturmedicin, som mange mennesker verden over sætter stor pris på. Og så er drikken stort set gratis!

Spørgsmålet om, hvorvidt Kombucha virker, skal du næsten selv opleve. Der kræves ingen recept, kun en brugsanvisning, og denne brugsanvisning deklarerer ingen bivirkninger. Den eneste "bivirkning" er, at en lidelse - ved begyndelsen af indtagelsen af Kombucha - nogle gange kan forværres, for derefter at klinge helt af. Det er et naturligt led i den udrenselsesproces, der finder sted, når man drikker Kombucha. Det samme kan du opleve med den etablerede medicin. Hvis der opstår bivirkninger, som PQG beskriver, så skyldes det ikke Kombuchadrikken i sig selv, men en evt. forurenet drik. Og lad det være sagt med det samme: Lægevidenskaben har slet ikke fod på alt her i verden. Den mener at kende sandheden, baseret på forskning og undersøgelsens resultat, men valgt udfra hvilke kriterier. Op imod dette står folkemedicinen, hvorunder Kombucha hører. En folkemedicin har i de etableredes øren en odiøs klang. Men en medicin, som har bestået i tusinder af år, overlever kun, hvis den har bevist sine evner. Megen moderne medicin overlever kun, hvis der er økonomi i den!


Man skal være særlig forsigtig med rapporter fra folk, som ikke ved noget om Kombucha, eller som kun tror, at de ved noget, fordi de engang læste en overfladisk og forudindtaget beretning i en brochure eller andet tilsvarende, men som ellers aldrig på det fjerneste har overvejet at driste sig tættere ind på materialet og betragte henvisningerne nærmere.
Kommentarer fra sådanne folk minder mig undertiden om udtalelser som, “Jo mindre du ved, jo mere sikker er du.”

E. Fahlberg