Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
Kombucha Notater

20.10.03


Grøn te og Brystkræft (ÅS 20/10-03)

Endnu en undersøgelse har vist, at grøn te kan nedsætte risikoen for brystkræft. Forskere fra afdelingen for forebyggende medicin ved University of Southern California har interviewet 1095 asiatisk amerikanske kvinder i alderen fra 25 til 74 år, som alle bor i Los Angeles. 501 af kvinderne havde fået diagnosticeret brystkræft, mens 594 var uden tegn på kræft.

I årene mellem 1995 og 1998 blev hver eneste af deltagerne personligt interviewet om forskellige ting, blandt andet om deres kost, drikkevaner, sundhedstilstand tidligere, familiens sundhed samt om livsstilfaktorer som for eksempel alkohol- og rygevaner.

Det viste sig herefter, at kvinder uden kræft i langt højere grad drak grøn te. Gennemsnitligt havde de kvinder, der drak mindst en halv kop grøn te hver dag, en 30 procent nedsat risiko for brystkræft. De kvinder, der drak mere end en halv kop dagligt, nedsatte deres risiko yderligere. Det viste sig også i undersøgelsen, at kvinder, der drak sort te, ikke fik nedsat deres sisiko for brystkræft. Der fantes også en nedsat risiko for brystkfæft ved at drikke grøn te hos kvinder med brystkræft i familien, og det samme gjaldt kvinder, der røg eller spiste forarbejdede fødevarer (kilde: Int J Cancer, Vol 106, No. 4:574-79)

Der er efterhånden mange undersøgelser, der bekræfter, at det er sundt at drikke te, især grøn te. Stoffer i teen forhindrer dannelse af nye blodkar i kræftsvulsterne og styrker generelt immunforsvaret. Grøn te virker også meget beroligende uden at sløve og modvirker derfor stress og angst.