Naturmedicin og sundhedsdrik
 
 !  Skønhedscreme
Svampen har mange andre egenskaber end at kunne producere en velsmagende, sundhedsskabende drik; den kan også anvendes som skønhedscreme.
Som bekendt producerer Kombuchasvampen som oftest en ny svamp ved hver portion du laver. På et tidspunkt bliver du nødt til at træffe nogle valg: har du nogle aftagere (familie, venner og bekendte), som du kan glæde med en svamp - så gør det endelig! Eller må du med skam se i øjnene, at skulle smide een eller flere små kemiske fabrikker (svampe) i skraldespanden? Så langt behøver du ikke at gå! Heldigvis har svampen mange andre egenskaber end at kunne producere en velsmagende, sundhedsskabende drik; den kan også anvendes som skønhedscreme.

Du gør sådan:
Kom een eller flere svampe i en food-processor sammen med lidt færdiggæret te. Blend det hele til en pasta/mos, tilsæt evt. lidt mere te undervejs. Når blandingen har en cremet konsistens er den færdig.

Blandingen opbevares i en skål i køleskabet, tildækket med eks.vis en serviet (skal kunne ånde). Indeholder pastaen for meget væde, kan du komme den i en kaffepose til afdrypning. Den afdryppede væske kan du anvende til Kombuchadråber.

Een gang om dagen smøres noget af pastaen i hovedet/på halsen eller andre steder på kroppen (der skal helst være et lille lag af svampecremen på huden) og får lov at virke i  20-25 min., hvorefter du skyller det hele af med almindeligt vand. Du vil mærke, hvordan pastaen/cremen arbejder med huden. Når du skyller pastaen af, er huden først meget rødspættet, men får så sin naturlige farve igen efter kort tid, men ofte med en glødende teint. Virkningen efter længere tids brug er en ansigtsløftning (fjernelse af rynker) og en glattere og mere spændstig hud, som mange i dag betaler i dyre domme for at få hos privatklinikker (laserbehandling/restylane/botox). Når man ser en person, der har gennemgået en laserbehandling, har ansigtet det samme rødspættede udtryk, som Kombuchacremen afføder. Det er ikke så sært, for Kombuchacremen udfører den samme funktion som laserstrålen med at fjerne og styrke cellerne, bare mere skånsomt og naturligt og ved hjælp af Hyaluronsyren..

En god ven af mig har i sin omgangskreds en kvinde, som har brugt Kombuchapasta på denne måde. Hendes veninde, som genså hende efter et halvt år, troede,  at hun havde fået en ansigtsløftning!

 !   Overskud af svampe

Producerer du flere svampe, end du selv kan bruge, og gerne vil hjælpe andre, kan du vælge at tilmelde dig  min adresseliste

 




©2002 e.fahlberg e-mail: f@hlberg
Alt om Kombucha